Tak til min kærlige mor, som gjorde det efter bedste evne og med det hun selv havde fået fra sine forældre. Tak for latteren og modet til at lave sjov med det meste, også det tragiske. Tak fordi, at du viste mig, at selvfølgelig kan man sy, hvis man har nål og tråd eller en symaskine. Hvor svært kan DET være.
Tak til min far. Gøgleren og klovnen, som gav mig det, der får mig til at elske at gøgle, holde foredrag, undervise, tale for store forsamlinger og skabe mig hylende vanvittigt og få andre til at bryde sammen af grin. Tak for latteren, som har kildet i mine døtres maver, siden de blev født og som har udviklet deres humoristiske sans til sprudlende og underholdende dimensioner.
Tak til min bror, som så tydeligt satte livet i relief. Fordi du viste hele verden, i kraft af min kærlighed til dig, som gav mig modet til at vise, at fuld bedøvelse/narkomani ikke er nødvendigt for at ”overleve” barndommens gebrækkeligheder. Tak fordi du gav mig lov til at vise vejen for mange narkomaner og alkoholikere, som i dag fortsat er stoffrie og ædru.
Tak til min lillesøster for hendes nuværende tilstedeværelse. Uden dig er jeg uden den klogeste af os to. Og tak for din tvillingesøster, som jeg får lov at dele med dig.
Tak til min ældste datter Melanie, som ”startede det hele”. Hele min forandring, som har betydet alt. Tak for hendes evige kærlighed til væsener fra dyreriget. Hun taler deres sag i ALLE sammenhænge. Hun er trofast, hæderlig og kompromisløs, også når det gælder de firbenene. Hendes egne fysiske begrænsninger giver hende en særlig styrke til at overkomme det meste. Hun er det bløde punkt i mit hjerte.
Tak til min yngste datter Victoriah. Min superstjerne, som til fulde lever gøgleren ud. Disciplineret, begavet og kompromisløs, når det gælder sin karriere som entertainer og popstjerne. Hun bruger hele verden som legeplads og ser INGEN begrænsninger. Hun er min partner, ven, rejsekammerat i livet og min hårdeste kritiker.
Tak til alle mine klienter, som gennem tiden har brudt gamle mønstre og fået det bedste liv. Narkomanerne, som viste vejen fra total elendighed til værdighed og ansvarlighed. Til kvinderne, ”som elskede for meget” og gav slip på kontrollen af det forkerte og tog fat i deres eget liv. Tak til de stressede, deprimerede, angste, spiseforstyrrede, overvægtige, alkoholiserede, storrygende, triste; som fik deres tanker på ret køl igen og lærte, at livet på 1. klasse er bedre end et overfyldt beskidt tog i Indien, hvor alt for mange kæmper om ingenting.
TAK!