Jeg er atid lidt opmærksom, når jeg støder på de her rigtig gode mennesker. Dem som belærer os om, hvordan man skal være GOD VED ANDRE. De politisk korrekte. Dem som ALDRIG begår fejl. Dem som ALTID betaler til tiden. Dem som synes, siddende i deres trygge sofahjørne, at politikerne er nogle idioter. De der typer som harmdirrende belærer os om hvor umoralsk andre lever. Dem som giver til husstands indsamlinger, men ellers ikke hjælper "sin hjemløse nabo".
Senest har Præsident Trump haft rumpetten gevaldig i klaskehøjde. Alle de gode i Hollywood, alle de skuespillere, som går ind for de "rigtige sager", har været fremme i skoene og på talerstolen for at fortælle hvor forfærdelig Trump er.
Nu viser det sig, at alle "de gode" skuespillere og politikere i årevis har været vidende om det gevaldige kvindeundertrykkende miljø, sexmisbrug og diverse, der hersker i Hollywood.
Og at de stiltiende har accepteret, at det har været kutyme "at grab her at her p...." i film branche. Netop den sætning har Trump fået gevaldige høvl for at have sagt højt i en båndet privat samtale. Det siges at unge kvinders vej til toppen går gennem visse "store kanoners seng".
Jeg vil ikke blande mig i om Trump er det ene eller det andet. Og de "gode " har jo ret, når de står frem og "højner moralen".
Jeg bliver bare lidt stram, når de gode ikke lever op til deres egen godhed.
Jeg kender det så godt fra min egen branche. Social og misbrugsbehandler branchen.
Jeg husker en foredragsaften hvor en daværende politiker, som var meget imod Egeborg, mødte op ualmindelig beruset. Hun ævlede og var aggressiv og tordnede imod" mine metoder" på Egeborg.
Hun var ofte i pressen og udtrykte STOR bekymring for de klienter, som opholdt sig på Egeborg. Hun stod frem som "den gode beskytter" ...... men plørefuld satte hun sig ud i sin bil efter foredraget.
Jeg husker et besøg af en "gruppe meget GODE eksperter" fra en stor kommune, som var på Egeborg for at udfærdige en rapport om stedet og mine metoder. En af de kvindelige klienter kom til mig og sagde, at hun kendte en af de mandlige eksperter i gruppen. Hun kendte ham som kunde fra Halmtorvet!. Men jeg valgte at lade den ligge i tiltro og tillid til, at "en gruppe GODE eksperter" ville beskrive mig og stedet på en fair og realistisk måde.
Det skete så ikke. De udfærdigede en rapport, som INGEN med sin daglige gang på EGEBORG kunne genkende.Og jeg blev udstillet som satan selv.
Jeg har gennem tiden samlet tonsvis af eksempler på at små og store fejl er begået. At moral er godt, men dobbelt moral er IKKE dobbelt så godt.
Jeg kunne skrive en bog om mine egne fejltagelser. Ting jeg ville have gjort anderledes eller undladt at gøre. Min moral er en menneskelig moral - dvs. at den, som hos de fleste, er "krydret med lidt spicy tilsætning" af og til.
Men en ting har jeg undladt at gøre.........og det er at bebrejde andre deres moral - eller mangel på samme. Mennesker er unikke - vi begår fejl! Vores egne fejl, som vi forhåbentlig lærer af.
Jeg har aldrig mødt mennesker med min forargelse eller fordømmelse. Jeg har gerne påtalt, at jeg syntes, at en eller anden var en "klaphat". Men ikke ud fra et eller andet MORALKODEKS.
FORARGELSE har fanden skabt.
For mig er FORARGELSE et udtryk for mindreværd. Når man i den grad har brug for at hævde sig selv ved at få andre til at synes, at en bestem person er "helt uden moral".
"NÅR DU MED EN FINGER PEGER PÅ EN PERSON - SÅ ER DER 3 FINGRE DER PEGER PÅ DIG SELV".
Skal vi så lade det hele sejle? - spørger du måske?.
Nej da så langt fra........... Vi skal stå frem, når noget er forkert. Men udvis FAIR PLAY.
Personlig anklager og angriber jeg ustandselig behandlingssystemet for misbrugere, medicinal industrien, alternative behandlere og andre behandlere, som ikke er professionelle, dyremishandlere..osv osv. Og det vil jeg blive ved med. Jeg ønsker at bidrage til at verden bliver et bedre sted. Men det bliver ALDRIG i lyset af, at JEG er den gode gud.......det er sagen eller sagerne, det handler om.
Jeg har en regel - du får, hvad du ser. Jeg siger ikke noget om nogen, som jeg ikke vil sige til dem selv.
I gamle dage sagde man: Man skal ikke smide med sten, når man selv bor i glashus.
Og det er jo sandt...........btw derfor er jeg IKKE økonomisk rådgiver i en bank - hahaha.
På den anden side skal vi heller ikke gå af vejen for at fremhæve vore egne kvaliteter.
Og måske er det i virkeligheden løsningen - at vi højt tilkendegiver, hvad vi selv personligt er super god til.
Hermed gøres det "loud and clear:
Jeg er en af de bedste hypnoterapeuter der findes.
Jeg er en fantastisk misbrugsterapeut.
Jeg er super god til at udvikle og starte projekter.
Jeg er en mega mor - klog ved alt :-)
osv osv.........der er simpelthed ALT for mange ting, som jeg er den bedste til!
Hav en fantastico dag aften eller nat. Hvor du end er.
Vil du høre flere spændende historier fra Egeborg tiden - så kom til mit
Foredrag
Fra ISTEDGADE til SKID ROW i LOS ANGLES - via BEVERLY HILLS v/ ZANNE BECH
Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8, 5. sal
2500 Valby
Pris: 150 kr.
Tirs. d. 28/11/17
19.00 - 22.00
Du finder billetter på forsiden af www.zannebech.com - køb billet.